Desværre var vi ikke i stand til at stille med to konkurrencedygtige damesingler i holdkampen, så vi var bagud 2-0 fra start.
Vi havde naturligvis spurgt Solrød om de var interesserede i at flytte holdkampen til et for os mere passende tidspunkt så de kunne have spillet mod Danmarks-mestrene 2019. Det ønskede Solrød ikke, og det ville ligeledes have været min holdning havde situationen været omvendt.
Det groteske er at havde vi lavet en kontrakt med en U-17 spiller fra et EU land, som var udtaget til U-17 EM i Polen, så skulle kampen have været spillet på mandag i stedet for. Det kan være at vi på længere sigt fortryder at vi ikke udnyttede reglerne maksimalt.
Anyway, vi vandt kampen 1-8! Eller rettere 1-11. Vi vandt nemlig den eneste kamp vi på forhånd havde en realistisk mulighed for at vinde, nemlig damedoublen med Europamester Piek og debutanten Alyssa Tirtosentono, som kom til TSS efter at være blevet fanget i det kontraktmorads som Langhøjs sammenbrud medførte for deres spillere. De besejrede i en fin kamp Emma Karlssson/ Majken Fruergaard, som dermed led deres første nederlag nogensinde i badmintonligaen.

I de øvrige kampe mellem Højbjerg og Gentofte og Værløse mod Greve, blev der så vidt jeg kan se spillet éen kamp som havde et kvalitetsniveau der er værd at tale om.
Det var herresinglen mellem Hans-Kristian Soelberg Vittinghus og Rasmus Gemke. Alle øvrige kampe var et miskmask af spillere der ikke spiller sammen til dagligt, ikke spiller den kategori de spillede, har stoppet satsningen på badminton, eller var matchet mod modstandere som enten var meget dårligere eller meget bedre end dem selv.
Der var præcis éen tre-sæts kamp i hver af de tre holdkampe, resten blev afgjort i to sæt. Der var heller ikke noget Golden-set!
Joooh men talenterne har fået noget ud af det, vil nogen sige. Ikke ret meget efter min opfattelse. Man bliver ikke særlig meget bedre af fredag aften at spille to sæt mod en modstander som er meget bedre eller meget dårligere end én selv. Det er i den daglige træning man kan udnytte høj-niveau sparring, og tilsvarende dygtige trænere, til at blive bedre. Men det kan naturligvis give noget ekstra motivation at man får en kamp på ligaholdet.

Lad os tage fat på nedgraderingerne:

1) Der spilles nu på 3 baner. Det betyder at det er sværere at følge med i holdkampen, både for dem i hallen, men specielt for dem derhjemme (hej mor & far) som troligt håber på at Zibrasport er oppe og bliver oppe gennem en hel holdkamp. Zibrasport må være væsentlig billigere end YouTube som i mine øjne er et langt bedre produkt.

2) Der er ingen servedommere mere. Der spilles godt nok efter de gamle regler, men manden eller kvinden i den høje stol har jo ingen jordisk chance for at bedømme serverne, når man slet ikke befinder sig i samme højde. Så hvis det begynder at tage overhånd! kan man måske forvente et par kald for at dæmpe gemytterne.

3) Der er nu kun 2 liniedommere pr. kamp. Det betyder at de skal dømme både baglinien og sidelinien. Det kan heller ikke lade sig gøre på rimelig vis, det ved enhver som har prøvet at sidde på to sådanne linier, man kan simpelthen ikke placere sig godt nok.

4) Banerne ligger så tæt at der er for lidt plads imellem dem, hvilket kan skabe farlige situationer.

5) Selve set-up’et i hallen er klart dårligere end tidligere, hvor Solrød har været en af de klubber med det flotteste og mest professionelle set-up. Det er klart at der også er klubber som på forhånd ikke gjorde så meget ud af det, hvor det nok ikke ser ud som om der er nævneværdig forskel.

6) Til gengæld bliver der skredet hårdt ind overfor trænerne/coach’ene. Det er vel de færreste klubber som har tre trænere til rådighed så de kan dække en bane hver. Derfor hjælper spillere til, hvis de ikke spiller. Men de skal huske at være reglementeret klædt på. Når nu alt andet er i forfald så er det pinedød vigtig at trænerne ser godt ud i stolen. Ingen shorts, ingen klipklapper eller strømpefødder, ingen kasketter. Jeg ved ikke om tyggegummi stadig er ok, eller en almindelig henslængt attitude (ellers er jeg ilde ude), men Frederik Søgaard, som p.t. er skadet og derfor anvendes som coach, fik at vide at han skulle været reglementeret påklædt og iført træningstrøje for at kunne coache. Ikke noget med at flashe Hugo Boss skjorten eller lignende her. Det er jo komplet ABSURD.

7) Der er ikke længere noget program til tilskuerne, da holdopstillingerne og spillerækkefølgen først udveksles en time inden kampstart. Måske spillerne så mens der holdes pause pga. låste kampe kan gå rundt og fortælle publikum hvem de er.

8) Ligeledes er der heller ikke nogen fungerende live-score fra kampene på internettet. Der opdateres i bedste fald efter en endt kamp. Man kunne måske fra Badminton Danmarks side gøre det lidt lettere for alle parter ved simpelthen at forbyde folk at følge med i ligaen.

9) Internationale topspillere, som er vant til maksimalt at spille én kamp om dagen, eller måske endda to, men så med lang pause imellem, skal nu spille to kampe med måske kun 15 minutters pause imellem. Jeg frygter det kun er et spørgsmål om tid inden det går galt.

10) Ungdomsspillere som render rundt og spiller badminton på de overskydende baner i hallen. I princippet godt og dejligt, men ikke noget der bestyrker indtrykket af, at det er elitesport, som er værd at betale penge for at se, der udspiller sig lige ved siden af.

11) Jeg kan godt se at der er klubber som forsøger at tale deres set-up op. ”Fedt at der er mange mennesker, at der er opbakning osv.” Men det er bare ikke fedt at spille på det normale halgulv, det er fedt at spille på måtter, punktum. Længere er den ikke. Og det er ikke fedt set-up at mikrofonen runger og man sidder med høreværn fordi man i en hal med elendig akustik, har fået sat sig lige ved siden af for-trummeren. Det er ikke fedt. Det er heller ikke fedt for dem der følger med hjemmefra, hvis Zibrasport skulle virke, at kampene ses gennem ”fiskeøje” kamera, det er det bare ikke. Det er fedt at spille og se kampe i en Arena, men det er dejligt at træne i en badmintonhal.

12) 10 dage før første ligakamp sendes det ”nye” holdturneringsreglement ud til klubberne. Skandaløst, intet andet ord er dækkende. Desværre er det så uigennemskueligt og medfører så mange spørgsmål at Badminton Danmark 4 dage før første holdrunde er nødsaget til at udsende en vejledning i holdsætning, hvor man lige skal lægge mærke til at første holdrunde i september skal udtages efter august ranglisten, og altså ikke den sidst opdaterede liste.

13) Et pointsystem som spillerne ikke en gang forstår. ”Jamen, hvordan kan det blive 11-1 når der kun spilles 9 kampe”. Kan næsten ikke vente til Playoff hvor man ikke skal spekulere på denne tåbelighed.

Faktum er at set-up, kampe, spænding og kampafvikling er blevet markant dårligere i forhold til sidste sæson, præcis som forudset. Lad os krydse fingre for det bliver bedre efterhånden som sæsonen skrider frem.